Hold én tast på fjernbetjeningen nede.
RotoBed®Free roterer dig nu blidt fra liggende til siddende på mindre end et minut.
På denne måde kan brugeren klare ind- og udstigning af sengen uden hjælp og uden brug af kræfter.
Den roterende mekaniske er støjsvag og behagelig for brugeren.
Trods de mange funktioner har fjernbetjeningen til RotoBed®Free kun fire taster.
Tasterne er lette at trykke ned uden brug af mange fingerkræfter.
Med programtasterne “Soveposition og “Siddeposition” styrer du hele rotationen fra liggende til siddende – eller omvendt.
Du kan afbryde bevægelsen ved at slippe tasten. Trykker du igen på tasten, fortsætter rotationen.
Med de øverste taster kan du regulere ryglæn og bendel for at opnå behagelige stillinger, mens du opholder dig i sengen.
Favoritindstillinger for ryghældning, udstigningshøjde samt udstigningsvinkel kan lagres.
Hældning på ryglæn
Lad RotoBed®Free huske din yndlingsposition, når den skal dreje dig ud til en ny dag.
Ryglænets hældning under rotation kan lagres et hvilket som helst sted mellem 35° og 55°.
På den måde får du altid den mest komfortable oplevelse, når du skal ind eller ud af sengen.
Højde ved udstigning
For at gøre det så let som muligt for brugeren at rejse sig eller forflytte sig over i en kørestol, er det vigtigt at have den rette udstigningshøjde.
Højden har betydning for fodfæstet og for den belastning, der bliver lagt på knæ og lårmuskler.
Derfor kan RotoBed®Free programmeres, så den altid roterer til brugerens optimale udstigningshøjde.
Vinkel ved udstigning
Som udgangspunkt programmerer vi RotoBed®Free til at køre til en skrå udstigning. Det gør vi, fordi det letter en eventuel overgang til rollator eller kørestol. Denne løsning er udviklet af RotoBed® og patenteret.
Men hvis du i stedet ønsker, at din seng skal køre til en udstigning vinkelret på gulvet, så kan den også nemt programmeres til det.
RotoBed®Free kan sænkes til 32 cm over gulvet i en sikker sovehøjde, som forebygger faldulykker.
Plejesengen kan hæves til 82 cm over gulvet, så eventuelt plejepersonale kan udføre deres opgaver uden belastende arbejdsstillinger.
Højdefunktionen kan også være en stor hjælp i forbindelse med udstigning. Når RotoBed®Free er roteret mod værelset, kan ryglænet køres en smule ekstra frem – og herefter hæves sengen i højden og hjælper på denne måde brugeren på benene.
RotoBed®Free er på samme tid en plejeseng og et harmonisk møbel. Bag sengen står den prisbelønnede møbeldesigner Hans Sandgren Jakobsen.
Ambitionen var at kombinere innovativ velfærdsteknologi med stilrent design, og RotoBed® og Hans Sandgren Jakobsen blev i 2019 belønnet med den eftertragtede IF Design Award.
Det er muligt at sætte sit eget præg på RotoBed®Free – eksempelvis i valget mellem sengeheste af metal eller sengeheste af egetræsfiner. Til gavlene er det muligt at vælge mellem 9 smukke farver af bæredygtigt tekstil fra Danske Kvadrat. Desuden kan vi tilbyde et eksklusivt tekstil af ren uld, designet af Poul Smith, eller kvalitetslæder med lyse stikninger.
Vi kan tilbyde et væld af specialdesignet tilbehør til RotoBed®Free. Ligesom sengen selv har tilbehøret det formål at lette hverdagen for brugeren. Vi lytter til dine behov og hjælper med at finde præcis det, der kan bidrage endnu mere til din komfort og frihed.